Saa lige en overfladisk update over den sidste uges tid.

Med taarer mildest talt vaeltende ud af sjaelens vinduer fik vi taget afsked med Indien og de kaere smaa paa boernehjemmet. De havde lavet og koebt lidt forskellige gaver til os, saa jeg er nu den stolte ejer af verdens laengst holdbare kuglepind, to tyggegummier og en super flot Ben 10 collage. Nok den bedste gave jeg nogensinde har faaet.

Thailand

Saa ankom vi til Bangkok – en meget high-tech by, og efter 3 maaneder i Indien kan man ikke blive andet end imponeret. Vi boede paa en hotel med en masse danskere, saa julen var ikke helt ved siden af. Vi fik lavet konfekt og havregrynskugler, og senere fik vi spist en god blanding af and, brun sovs, kartoffelmos og foraarsruller. Og der var ogsaa en lille Quiz, hvor jeg fandt 1. praemien: 5 dages ophold i noget der hedder Lake House i Thailand, alt inkl. Desvaerre kan vi ikke naa den tur, saa jeg solgte den videre.

Se hvor godt jeg har det med mit lidt lange pandehaar og min mickey t-shirt, der faar det til at ligne, at jeg befinder mig i Disneyland. Og ja jeg ser traet ud, men 4 maaneder i risgnasker lande tager haardt paa en…

Under vores tre dage i Bangkok fik vi set templer, shoppet amok i vintage butikker, spist nudler og saa var vi paa en halvdags cykeltur rundt i Bangkok. Nogle gode dage maa man sige. Jeg skulle hilse fra Bangkok og sige, at den er kommet over oversvoemmelserne, og at den har det meget bedre – tak.

Kvindelig buddhist

Solopgang ved Angkor Wat Jeg formaadede at fare vild i en traestub.

Kranier fra kvinder der blevet henrettet af Pol Pots soldater

Saa her i tirsdags startede vi paa vores guided tur Bangkok-Cambodja-Vietnam. Vi har en soed lille thai guide med os der konstant spiller guitar. Vi er i alt 15 paa ‘holdet: blandet nationaliteter.
Vi er nu paa 4. dagen af vores tur. Siden den startede har vi set Angkor Wat; verdens aeldste og stoerste tempel, vaeret paa markeder, spist god mad og masser af is og kage og set os omkring.
Efter en kompliceret og lang tur til hovedstaden, pga. der gik brand i bussen, er vi lige nu i Cambodjas hovedstad, Phnom Pehn. Paa trods af deres moerke fortid under De Roede Khmers regime er de kommet godt efter det. Dog ligner det paa ingen maade en storby, men hoejhusene skyder saa smaat i vejret.
Menneskene her er meget glade og griner altid. Det er livsbekraeftende at se!
I dag har vi vaeret paa museum og set ‘the killing field’, og over det hele ser man kranier. Det er vanvitttigt, men spaendende.

I morgen er det nytaar og vi spaender rygsaekken endnu engang, og tager turen ned til Sydcambodja, hvor der venter os hvide sandstrande, massage og maaske lidt dykning. Ikke den vaerste maade at traede ind i det nye aar paa!
Efter to dage ved stranden gaar turen til Vietnam hvor vi har to stop. – og ja saa er der kun 10 dage til min store hjemkomst!

Men formentlig det sidste indlaeg og i denne andledning lidt billeder!

Godt nytaar!

Vi kom hjem fra Goa i soendags. Det var vildt fedt vi boede i en lille hytte under palmerne paa stranden. Vi fik spist god mad, shoppet gaver, slappet af paa en solseng og svoemmet i det store blaa. Ren afslapning. Jeg skal skaane jer for billeder og derved misundelse 😉 Grund: jeg doven og utaalmodig naar det kommer til disse computere.

Inden vi var i Goa var vi paa besoeg paa en skole for handicappede boern og unge. De fleste havde taleproblemer og en kunne ikke gaa eller staa.Der var en danse glad pige og en anden dreng der havde taleproblemer, men gik alligevel og snakkede i telefon hele tiden (med andre ord mumlede ind i et stykke plastik, og han havde da ogsaa armbevaegelser med og det hele). I skolen laerer de alfabetet, sange, rim og at lave ting som skaale og the. De kan ikke saa meget, men lederen forsoeger at udnytte de faa kvalifikationer de har. Lederen er en aeldre her der selv sidder i koerestol. Han faar hjaelp af sin meget soede kone. Det var meget inspirerende at se, og vi haaber at der en dag kommer volotoerer til dette projekt. Men naar det kommer til at arbejde med handicappede, er det ikke alle der kan klare det. Det maa vaere fysisk og psykisk haardt.
Under vores besoeg fik vi lavet the af en af pigerne og danset til indisk musik. De var meget begejstret for vores besoeg. Godt var det!

FSL (organisationen vi er ude med) har en blog og vi har vaeret saa heldige at faa lov til at skrive et indlaeg (paa engelsk). Der staar bare kort om vores ophold.

Vi har kun 10 dage tilbage i Hospet. Enden kommer naemmere.
Loerdag faar vi fint besoeg af Fie og Elizabet, der ogsaa gik paa Roedovre. Det ser vi meget frem til. Ellers staar resten af ugen paa hygge med ungerne og fredag bryllup:)

God Jul!


Turtle Bay Beach House

Lokale fiskerbaade

Saa siden sidst har vi vaeret en smut i Kundapur. Det var vi for 2 uger siden.

Kundapur er en lille by, der ligger ude ved vestkysten og hvor FSL, den indiske organisation vi arbejder for, har kontor. Der var get-together-weekend med andre volontoerer. Det vrimlede med tysker. Men rart at komme lidt vaek fra Hospet til en afveksling.

Vi boede paa Turtle Bay Beach House, som er et lille ‘hotel’ med bungalows helt ud til vandet. Vi var nogle af de faa gaester, som var paa hotellet, og stranden var fri for turister, det var kun de lokale fiskere der opholdte sig paa stranden. Det var et super laekkert og fredeligt sted. Vi fik badet, og vandet var varmt. Mums. Den ene aftener lagde hoppede Stine og jeg over porten ud til havet, der var blevet laast. Vi lagde os ned i sandet og saa paa stjerner. Det var en stjerneklar aften, og jeg har aldrig i mit liv saa mange stjerner paa himlen. Vi hoerte Soeren Huss, vores helt store obsession, og diskuteret lidt om universet. Med andre ord en helt normal aften i vores tilfaelde (:


Jeg er saa forfaerdelig kreativ!


Manjus resultat! UG kryds og slange.

Her i sidste uge startede vi et lille pudeprojekt med boernene paa boernehjemmet. VI tog med vores vaertsfar ned til den lokale skraedder og fik syet 24 smaa puder til Rs. 27 dvs. ca. 3 kr. Vores vaertsmor synes, at det da godt nok var lige lovligt dyrt…

Dagen efter var de faerdige, saa vi fik koebt noget hvidt stof til betraek. Nabokonen var saa soed at sy dem alle for os for Rs. 120 ca. 13 kr eller noget i den dur. I soendags var det hele saa faerdigt og klart til at boernene kunne faa dem. Min mor har sendt saadan nogle ‘stof tusser’ ned. Dem brugte vi til at dekorere puderne med. de blev maegtig fine

dog var der nogle mindre uheld med lidt nat tisseri saa noget af farven paa dem loeb ud

– jeg bliver nok ogsaa noed til at goere lidt reklame for min far eftersom det er ham der har betalt alt til puderne (: tak!

mandag tager vi en uges ferie til goa for afslapning og shopping
det er det helt store turistparadis! (: vi glaeder os !  – tilbage til den civiliseret verden

haaber vinteren (eller efteraar er det jo stadig) ikke er alt for haard ved jer der hjemme
i kan dog troeste jer med at det snart er december: jul – gid det var os (:

tata!

hvis i vil se mere saa gaa ind paa Stines. Lidt mere uddybende og en masse af mine billedere 😀 jeg er bare for doven.

Efter at have vaeret her i ca. 2,5 maaneder, er det svaert at komme paa hvad jeg skal skrive i bloggen. Jeg har skrevet om hvad vi laver, hvor vi bor etc. Vi har faaet os en dagligdag hernede. Saa at skrive om hvad der er sket paa det sidste, ville vaere det samme, som at spoerge folk i Danmark, hvad de har lavet de sidste 2 maaneder. Jeg tror paa, at det er de faerreste, der husker det. Det er ikke, fordi det paa nogen maade er blevet kedeligt eller ensformet at vaere her. Tvaertimod. Hver dag er ny og anderledes: man ved aldrig, hvad dagen bringer. Hver morgen naar jeg/vi vaagner glaeder, vi os til at se hvad dagen har i vente. Boernene bringer saa meget glaede til vores hverdag. Og deres smil kan redde ens dag. – Ja, bare kald mig lykkelig.

Saa efter lange spekulationer over hvad jeg skulle blogge om, besluttede jeg at skrive om noget Stine og jeg tit diskuterer. Nemlig det at komme hjem til hverdagen i Danmark.

I starten, da vi var i Nepal, savnede man alt, der var dansk: alt det man plejede at lave. Nu er mange af de ting man tidligere saa som vigtige, saa som fester, shopping, skole etc. gaaet lidt i glemmeren. Det hele virker meget fjernt fra vores nye hverdag. Det er fx svaert at relatere sig til facebook-opdateringer som “Fed bytur!” eller “Mit liv er fuldendt! Ny iphone! (eller noget i den dur (: ) Naar man ringer hjem og hoerer om ting, der normalt ville have interesseret en, men ikke laengere goer det, gaar det lidt op for en, at man er et helt andet sted, hvor bl.a. facebook er ukendt for den almindelige befolkning.
Det er ikke for at nedgoere danske unges ‘vaerdier’, det er jo forskelligt fra kultur til kultur. Men naar jeg nu lever i en totalt anden kultur, blandt unge med vaerdier som familie, religion og skole, kan det ikke undgaas, at jeg er begyndt at priotere anderledes, end hvad jeg ville have gjort der hjemme.
Jeg siger ikke, at jeg er blevet mere religioes eller er belvet det store familiemenneske, men jeg vil hellere gaa tidligt i seng, saa jeg kan vaere frisk til boernene naeste morgen f.eks..
Naar jeg kommer hjem, bliver det sikkert alligevel ligesom foer. – Lidt af et sidespor…

Men det jeg proever at sige er, uden det skal lyde alt for haardt, at man nogen gange kommer til at glemme den verden der hjemme. Den synes saa langt vaek – ja, naermest ikke-eksisterende. Det er svaert at forholde sig til jeres hverdag. Og hvis jeg skal vaere helt aerlig, saa lyder det ret kedeligt der hjemme. (: Naar man ser det paa den maade, glaeder jeg mig ikke til at komme hjem igen. Jeg glaeder mig utrolig meget til at se folk igen og til alt det jeg elsker ved Danmark, men jeg glaeder mig ikke til den hver dag der ligger og venter paa mig. Den virker kedelig og meningsloes. (Til dem der ikke ved det, skal jeg bare hjem og arbejde). Derfor har jeg ogsaa besluttet, hvis tiden er til det, at rejse endnu mere. Jeg taenker mellemoesten.
– Jeg tror jeg er blevet lidt for glad for “mit nye liv” her i Indien. 🙂
Det er svaert hvordan man skal skrive det.

Jeg bliver noget skide hellig at hoere paa, naar jeg kommer hjem. I maa baere over med mig.

Jeg tror, at det bliver en kaempe oejenaabner for mig, naar jeg kommer hjem. Det er maaske foerst der, det gaar op for en, hvordan den kultur man er vokset op i, i virkeligheden altid har set ud.

Nu synes jeg selv, at jeg bliver fesen at hoere paa. Med andre ord vi stopper her. Nok store tanker for denne gang.

– Men saa haaber jeg, at I hygger der hjemme og nyder livet ligesaa meget som jeg.
Og saa synes jeg ligge i skal smutte forbi Stines blog og laese om det absurde indiske skolesystem. (link til bloggen ude til venstre under blogroll)

Tata!



Saa skete det endelig. Efter tre ugers toeven fik jeg endelig min saree paa. Oven over ser i nok hvordan jeg saa ud.

Sareen bestaar af tre dele: en lille top med aermer, der skaerer lidt under brystet, en underkjole og et langt stykke stof paa 5×1 m. Alle indiske kvinder ejer flere saree’er og det har vaeret hoejeste mode de sidste 5000 aar. Den kan saettes paa mange maader. Paa de fleste kvinder vil man kunne se et bredt stykke af maven. Jo mere mave jo mere er der at se – hvis i forstaar. For os ‘vestlinge’ kan det virke en anelse skoert, at man ikke maa vise skuldre og knae samt bryst, men maven er helt i orden. Den var egentlig behagelig at have paa, og slet ikke saa tung som man skulle tro med alt det stof.Den var dog knapt saa praktisk da jeg skulle vaske toej eller vaske op. Det er dog nok en vanesag for stoerstedelen af alle kvinder bruger saree som hverdagstoej.

Det var madmoren og de to aeldste piger fra boernehjemmet der stod for at dulle mig op. Hun viklede den om mig med omhu og gjorde sit bedste. Maaden min er sat paa er derfor en af de lidt paenere versioner. De satte ogsaa mit haar (dog har jeg taget det ud paa billederne), laante mig hendes guld halskaede og armbaand og jeg fik en bindi (roed prik) og et klistermaerke med sten i panden.

Vi er adskillige gange blevet anbefalet at gaa i traditionelt indisk toej for at staa mindre ud fra maengden. Det skulle afproeves saa Stine, som ikke havde saree paa, og jeg, med saree, tog ned i byen. Og det havde den helt modsatte effekt. Folk lagde endnu mere maerke til os. Nu var jeg ikke bare en dum turist i vestligt toej, men en vestling i indisk toej: noget de faerreste havde set foer. Mange kvinder raabte, at det saa godt ud, mens andre bare kiggede maerkeligt og spurgte hvorfor jeg havde den paa. Boernene derimod spurgte kun efter Stines navn, ikke mit. Saa gad vide om de troede jeg var indfoedt?
Fremover vil jeg dog holde saree’en lidt for mig selv og undgaa at gaa ned i byen med den.

Den sidste uge har vaeret stille og rolig vi har ikke foretaget os det store. Vi har faaet shoppet lidt og vaeret i biograffen og set Ra-One som lige nu er den helt store Bollywood film, der vises. Jeg har tidligere skrevet om min oplevelse i en Nepalesisk biograf, men oplevelsen i Indien var meget vildere. Folk raabte og skreg, piftede og snakkede under hele filmen.
Vi skal helt sikkert ind og se den naeste film, og vi overvejer at tage rollingerne med.

Apropos rollingerne saa proever vi saa vidt muligt at forbedre deres engelske. Det foregaar for det meste ved, at de gentager hvad vi siger. Det kan ofte lyde ret sjovt og noget i stil af denne video:

Tata!

Nu har vi allerede snart vaeret her i tre uger, og tiden flyver afsted!
Vi er begyndt at foele, at vi er ved at faa normale hverdage, dog ligner dagene aldrig helt hinanden.
For lige at give et overblik over vores hverdag, faar I her et lille eksempel.

kl. 9.00
Vi moeder paa boernehjemmet. Det er sjaeldent at det paa slaget ni. Vi kommer altid et kvarter til en halv time senere. Det med, at tid og moedetider ikke rager dem det mindste i Indien, har vi nok ogsaa paataget os en smule. (:
Naar vi kommer om morgenen spiser vi morgenmad (ris med sovs – karrysovs) med boernene og efterfoelgende skal boernene lave lektier, goere rent og vaske toej. Det er en madmor som soerger for mad til os.


Her er madmoren. Hun hedder Lakshmi og er 25 aar. Hun har en soen paa 9 (med andre ord fik barn som 16-aarig), der bor sammen med hende paa boernehjemmet, for hendes mand er lige doed, 38. Hun er super soed og man kan godt maerke hun ikke er saa gammel igen. Hun er dog til tider lidt naergaaende og kan finde paa bare at stiger paa en (:


De fleste af rollingerne. Her laver de lektier om morgenen hvor den store pige tager styringen (laes laengere nede)

kl. 13.00
Saa spiser vi frokost og hoejst sandsynligt ris igen!
Efter frokost fra kl. 14.00-17.00 har Stine og jeg fritid til at goere lige hvad vi lyster. Vi bruger ofte tiden paa at gaa paa internetcafe, goere rent paa vaerelset, vaske toej, handle ind eller bare slapper af med en bog og musik. Nogle dage har ogsaa kraevet en lur. (:

17.00
Naar vi kommer tilbage til boernehjemmet, vil boernene tit paa legeplads eller hen til et stykke bart jord som de kalder ‘ground’ for at spille cricket. De er vildt skoenne at lege med og opfoere sig for det meste paent. Dog er mange af drengene vilde og skal ofte saettes lidt paa plads. I starten stoppede vi dem hver gang de sloges, men det har vi opgivet nu, for saa kunne vi ikke bestille andet. Det er foerst naar det bliver for alvor at de slaas. Der er ikke saa mange piger, men de er soede og nogle meget piget. De yngste piger er bare fjollet og lidt klaeberige, og de aeldste kan til tider vaere ret provokerende. Den aeldste af pigerne paa ti styrer hele flokken. Hun raaber op og skaelder ud paa alle de andre, selvom man skulle tro det er madmorens ansvar, men hun er meget stille.
Den aeldste opfoerer sig som en voksen paa trods af hendes meget unge alder. Hendes barndom er paa mange punkter desvaerre allerede gaaet tabt, saa vi forsoeger at tage noget af alt det ansvar fra hendes skulder ved at behandle hende som et barn.
Da der er stroemafbrydelse flere gange dagligt og ofte i aftentimerne, er vi meget nede paa denne ‘ground’ fordi der er kul sort hjemme i huset hvor de bor. Det er saa her vi faar vilt mange myggestik!!!


Det yngste barn paa boernehjemmet. Han er en lille bandit, men meget kaer. Og saa har han det ondeste grin jeg laenge har hoert!

kl. 20.00
Naar stroemmen er kommet tilbage tager vi hjem for at spise aftensmad. Og ja ris igen! Det er sjaeldent vi spiser helt vildt meget mad, for det kan godt vaere lidt tamt, saa man soerger bare for at spise saa man er nogenlunde maet. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi savner dansk mad ret meget. Ved siden af al den ris spiser vi en masse slik og bananer.
Lige efter aftensmaden bliver vi sendt hjem og i seng. Boernene sover ogsaa omkring kl. 21. De sover 24 boern paa nogle sivmaatter med dele-taepper i et vaerelse, som er omtrent 8 kvm. De har ikke nogle hovedpuder saa vi overvejer at starte et mindre projekt op hvor vi skaffer penge til at koebe materialer saa vi kan faa syet dem nogle puder.
Naar vi kommer hjem laver vi lidt gymnastik, hvilket er ulideligt varmt! Efter en koldt bad og saa skrive dagbog og laese lidt (:


Galeppa til hoejre, som er lederen af hjemmet. Han er 38 aar, gift og har to boern (har haft fire men to af dem er doede). Den ene af hans soenner bor paa boernehjemmet hvilket er lidt af en gaade for os? Han har som sagt ogsaa HIV, men er under behandling.Han koerer bus om natten. Han er meget skoer og elsker at fjolle og drille os. Han griner tit af os af alle mulige uforklarlige aarsager: vi morer os med det.
Den anden mand hedder Ramesh. Han er der ikke saa tit, for han koerer rigshaw (taxi) til dagligt. Han er 24, gift og har to skoenne boern.

– Saa saadan har det set ud indtil videre. Dog starter boernene i skole i morgen efter en meget lang ferie paa naesten en maaned. Saa vores hverdag kommer til at vaere arbejde fra kl. 6.00-9.00 og 16.00-21.00. Vi har saa fritid i 7 timer hvilket bliver meget rart. Lige nu har vi ogsaa kun fri soendag selvom vi skal have to fridage om ugen, saa vi haaber paa at vi faar den ekstra dag fri!
Det er nok lidt af en overdrivelse naar jeg skriver vi kun faar ris. Vi faar ris min 2 gange dagligt, men nogle dage faar vi smaa madpandekager, kuskus eller andre sorter vi ikke kender navnet paa. Men generelt er maden meget ens. Tro det eller ej, men de bruger virkelig meget olie og sukker i deres mad, og de sindsygt glade for ekstrem soede sager! Dem holder Stine og jeg afstand fra det smager knap saa godt.

Alle de ting som er paa hjemmet er doneret af forskellige private mennesker og en enkelt lokal minister. Selvom boernene bor paa boernehjem har de det rigtig godt. De faar rigeligt af mad og virker altid glade. Dog har de alle sammen inkl lederen HIV. Heldigvis er de alle under behandling. De hoster en del, men det er ogsaa det eneste punkt hvorpaa man kan maerke, at de er syge.

Hvor lige at vende snuden mod noget mere positivt saa er der lige nu en festival i gang i Indien. Den hedder Deepavali Festival og er lysenes festival dvs. de fyrer af med fyrvaerkeri. Med denne festival foelger der ogsaa nogle lidt saere traditioner. De braender bl.a. chili af, maler tre hvide streger og en roed plet paa alle doerkarme og koerer en citron over med deres motorcykel. De er lidt tosset de indere, men sjovt og anderledes er det!
I gaar da den startede (den varer 3 dage) er det meningen at man giver boern en gave. Vi vidste ikke hvad vi skulle give dem, men blev enige om at tage dem med ud og koebe lidt fyrvaerkeri, eftersom de ikke havde noget overhovedet. De blev saa glade og der var bare julelys i deres oejne. De gav os haanden og kyssede vores haender og sagde tak 100 gange. Senere paa dagen dog kom der to og doneret endnu mere fyrvaerkeri, og der gik der lidt af glaeden af fra vores side.
Da det blev aften og vi skulle til at fyre af kom lederen for at vaere med og styre, hvilket var en god ide for hverken Stine eller jeg havde lyst til at lege med fyrvaerkeri.
Men da de kom igang var det tydeligt at de ikke havde den samme ‘frygt’ for det som vi har. De brugte ikke briller, stod ca. 2 m fra det og gik hvergang tilbage ogsaa selvom det var en fuser! De stod ogsaa omkring 12 boern rundt om en raket inden den blev taendt, saa det var nogle gange lidt svaert for dem at komme vaek. Alt i mens stod vi og gemte os lidt bag en mur. Heldigvis var der ingen, som kom til skade. I aften og i morgen aften gentager hele scenariet sig igen!


Lidt fyrvaerkeri. Her har de antaendt en lige under et stort trae, hvor alle gloederne floej op i!

Jeg har ikke saa meget mere for denne gang.
Happy Deepavali!

Saa var det jeg lige havde lyst til at fortaelle om stedet Stine og jeg bor!

Femte vej nedad M.J.Nagar, naesten helt nede ved hovedvejen til Hospet centrum, ligger der paa hjoernet et lille hvidt hus med en palme: der bor vi. Paa vejen vil man passere mange koer, hunde, grise, boern, vinker og raaber “hello” og baade kvinder og maend, der stopper dig og spoerger “sister, what is your name?” og “where are your from, sister?”. De er dog alle venlige og goer ingenting (inkl. menneskerne).

Huset er nu meget paent og enkelt: hvidt og kantet. I baggrunden ser man et stor groen bakke, som ikke ligger saa langt igen fra vores hjem. Det maa blive en anden dag.

Man traeder ind ad den rustne port med blomster laasen og foelger muren godt 5 m hen. Der staar en firkantet sten med skaev haeldning og en spand. Bagved er der en vandhane. Den lille krog er vaskehjoernet, hvor vi vasker toej af og til.

Gaar man tilbage og ind i huset, gaar man igennem et gitter som er lukket og laast med en stor sort gammel laas naesten hele tiden. Inde bag gitteret er der en masse ting, som blot staar og samler stoev, og der er meget stoevet. Der staar bl.a. en cykel, rusten klapstol og bord. Det er ogsaa der at der haenger toersnore.

Til venstre af hoveddoeren: stor og af moerkt tre og laast af med endnu en stor laas der denne gang er guld. Man skal bruge tre noegler blot for at komme ind i huset. Paa doeren haenger der skilte med citater fra biblen og vise ord om at gud elsker alle sine boern.

Traeder man ind ad doeren, traeder man ind i et stort rum med lyseroede vaegge og sparsomlig indretning. Til hoejre staar et nyt roedt koeleskab i retro stil. Ved siden af det staar en stor ukendt plastik maskine, som aldrig taendes. Foran koelskabet staar der en gammel hvid dobbeltseng. Det er her manden i huset sover. Konen sover paa den anden side pa en anden madres paa gulvet.
I venstre hjoerne staar der et TV-bord med et stort gammelt fjernsyn og nedenunder en splinterny DVD-afspiller. Til hoejre for det er der et glasmontre inde i vaeggen. I det haenger billedere af boern og boerneboern, diplomer og smaa traeplader med igen citater fra biblen. Foran det staar nogle blaa havestole af plastik og ved siden af et stort traebord med en vandtank ovenpaa.

Til hoejre staar der en ikke saerlig hoej ‘kommode’ i blaa/groen med to kogeplader ovenpaa: dette er koekkenet.
Til venstre er der blot et vaerelse fyldt med rod og gammelt skrammel. Til hoejre dog er der en andet vaerelse med et lyseroedt og blomstret gardin foran doeren. Det er her Stine og jeg bor.

Stilen med lyseroede vaegge gaar igen. Gardinet for vinduet er magen til gardinet foran doeren. Og ogsaa ude paa toilettet er der lyseroedt og blomstret. Der er et vestligt toilet, lille haandvask, hvor vandet loeber ud paa gulvet, et ridset spejl, brusehovede med en tilhoerende roed spand og lille kande og en reol med lidt knager.
Inde paa selve vaerelset staar der til venstre ved vinduet en seng. Vi kan lige praecis vaere i den for den er ikke saa stor. Madressen er ikke mere end 5 cm hoej og derfor er den haard at ligge i.
For enden af sengen har vi et skab med to doere. Spejl i den ene doer og knager i den anden.
Paa den anden side af vaerelset, overfor sengen, staar der igen en blaa havestol og bad den en glasmontre. Vi har dekoreret den med billeder, smykker, masser af boeger og diverse andre ting vi har med.
Til hoejre for montren staar vores lille bord, der normalt roder meget.

Vaerelset er fint og piget. Det er dejligt med vores eget toilet, som familien ikke benytter: de har et skur ude ved vaskehjoernet.
Det er ikke saa stort saa om dagen bliver der ret varmt. Vi har ikke air condition, men, som alle andre steder, er der en fan i loftet. Ellers kan man tage sig et koldt bad, for der er ikke andet end koldt vand i bruseren.
Vaerelset er velbesoegt af bl.a. myg og fluer og ogsaa af firben. Vi har vores eget firben, som hedder Finn Firben (opkaldt efter min far:), det er dog ikke meget vi ser til ham.
Naar vi er hjemme sidder vi kun paa vaerelset. Vi ligger ofte i sengen og laeser (vi laeser MEGET!), laver sudoku eller hoerer musik (min ipod genopstod fra de doede, takket vaere dette kristne hjem).

Alt i alt er dette et hyggeligt lille hjem hvor vi bor trygt og hyggeligt.

Foelg med i naeste afsnit, hvor jeg vil praesentere boernehjemmet!